Gulerodsfad

Kan for eksempel spises med en grøn salat til eller kød/fisk. Jeg har også serveret det til “kold mad”/tapas.

Ingredienser (2 pers.)
250-300g gulerødder
3 små æg eller 2 store
25g græskarkerner blendet til mel
1 tsk salt
Peber
1/2 spsk majsstivelse
En stor håndfuld frisk persille
Andre friske/tørre krydderier (f.eks. rosmarin, timian, oregano)
1/2 tsk paprika
150 g laktosefri hytteost
Evt. lidt feta eller parmesan

Fremgangsmåde
1. Ovnen tændes: 180 grader almindelig ovn.
2. Gulerødderne vaskes, skrælles og rives.
3. Græskarkerner blendes til mel (eller du anvender græskarmel f.eks. fra Urtekram). Det blandes med æg, majsstivelse, hytteost, salt, peber, paprika og krydderier.
4. Gulerødderne blandes i resten, og det hele hældes i et fad. Drys evt. med feta eller parmesan.
5. Sæt fadet i ovnen, nederst i ca. 50 min. Derefter er det klar til servering!

img_4158

Advertisements

Sommersalat med bagt gedeost, peberfrugt og kartofler

Ingredienser
Grøne salatblade (f.eks. romaine)
Agurk
Tomat
Peberfrugt
Oliven
Grøn pesto fra Urtekram*
Glutenfri knækbrød fra Semper*
Gederulle
Små kartofler
Evt. Rosmarin
Lidt olivenolie el. olie med hvidløg*
Salt og peber

Fremgangsmåde
Tænd ovnen på 200 grader alm. ovn.
1. Vask kartoflerne og læg dem på en bageplade. Bland dem med lidt olie, salt/peber og rosmarin (tørret el. frisk). Rens peberfrugten, skær den igennem og læg den på bagepladen med ydersiden opad. Put bagepladen i ovnen i ca. 30 min.

2. Vask alle grøntsager. Skær salatblade, tomater og agurker ud og bland det med oliven. Skær peberfrugten ud i strimler og bland halvdelen i salat og den anden halvdel i kartoflerne. Bland salaten med pesto el. olie/balsamico.

3. Skær et par skiver af gederullen og læg dem på knækbrødet evt. smurt med lidt pesto. Put det i ovnen til gedeosten ser blød og cremet ud.




*Green Basil – vegansk pesto fra Urtekram. Kan anvendes på low fodmap diet, da den ikke indeholder hvidløg el. cashewnødder.

*Landknäcke – glutenfrit knækbrød fra Semper. Indeholder sukkeroefiber, som i stor mængde ikke er tilladt diæten. Et par skiver pr. servering kan indgå.

*Olie med hvidløg – så længe der ikke kommer stykker af hvidløg i, kan olie, som har trukket på hvidløg anvendes.

Low Fodmap Diet

Jeg har aldrig været gode venner med min mave. Selvom jeg i flere år har prøvet forskellige både medicinske og alternative metoder i håbet om at kunne blive det, så er det aldrig rigtig lykkes. Jeg har levet med gener i så lang tid, som jeg kan huske, og det var været enormt frustrerende gang på gang at have måtte konstatere, at ingen anede, hvordan jeg skulle komme af med mine dem.

Det sidste jeg har prøvet er at følge Low Fodmap Diet, som er udviklet af en gruppe forskere på Monash University i Australien. Den er tiltænkt personer med symptomer på Irritable Bowel Syndrome også kaldet IBS. Diæten er midlertidig og siges at virke på 70% af dem, som oplever symptomer på IBS. Efter selv at have arbejdet med diæten i et par måneder, må jeg konstatere, at det tyder på at virke for mig.

Idéen med diæten er, at man i en periode udelukker fødevarer, som indeholder ‘fodmaps’, som er nogle bestemte kulhydrater. Derefter begynder man én efter én at introducere de forskellige fodmaps igen ved at spise forskellige mængder af de fødevarer, som de indeholder og se, hvordan ens krop reagerer på det. På baggrund af dette finder man ud af, hvilke ‘fodmaps’ det er, der tricker ens symptomer, og man vil derfor nemmere kunne navigerer uden om dem i hverdagen.

Diæten er som sagt tiltænkt personer med symptomer på IBS. Det kan være, at man oplever mavekramper, oppustethed, diarré, forstoppelse og sure opstød. Det skønnes at op mod 800.000 danskere oplever symptomer som ovennævnte. Selvom der forskes rigtig meget i IBS og generelt mave/tarm, så er der endnu ikke en klar behandling for IBS, og det handler derfor lige nu om, at man må prøve sig frem og på egen hånd finde frem til, hvad der virker. Det vil være enormt individuelt, hvad der virker for den enkelte, og det kan være frustrerende at skulle finde ud af det på egen hånd. Er du interesseret i at prøve Low Fodmap Diet og andre ting, for at finde det, der hjælper, så velkommen til og ikke mindst held og lykke.