Low Fodmap Diet

Jeg har aldrig været gode venner med min mave. Selvom jeg i flere år har prøvet forskellige både medicinske og alternative metoder i håbet om at kunne blive det, så er det aldrig rigtig lykkes. Jeg har levet med gener i så lang tid, som jeg kan huske, og det var været enormt frustrerende gang på gang at have måtte konstatere, at ingen anede, hvordan jeg skulle komme af med mine dem.

Det sidste jeg har prøvet er at følge Low Fodmap Diet, som er udviklet af en gruppe forskere på Monash University i Australien. Den er tiltænkt personer med symptomer på Irritable Bowel Syndrome også kaldet IBS. Diæten er midlertidig og siges at virke på 70% af dem, som oplever symptomer på IBS. Efter selv at have arbejdet med diæten i et par måneder, må jeg konstatere, at det tyder på at virke for mig.

Idéen med diæten er, at man i en periode udelukker fødevarer, som indeholder ‘fodmaps’, som er nogle bestemte kulhydrater. Derefter begynder man én efter én at introducere de forskellige fodmaps igen ved at spise forskellige mængder af de fødevarer, som de indeholder og se, hvordan ens krop reagerer på det. På baggrund af dette finder man ud af, hvilke ‘fodmaps’ det er, der tricker ens symptomer, og man vil derfor nemmere kunne navigerer uden om dem i hverdagen.

Diæten er som sagt tiltænkt personer med symptomer på IBS. Det kan være, at man oplever mavekramper, oppustethed, diarré, forstoppelse og sure opstød. Det skønnes at op mod 800.000 danskere oplever symptomer som ovennævnte. Selvom der forskes rigtig meget i IBS og generelt mave/tarm, så er der endnu ikke en klar behandling for IBS, og det handler derfor lige nu om, at man må prøve sig frem og på egen hånd finde frem til, hvad der virker. Det vil være enormt individuelt, hvad der virker for den enkelte, og det kan være frustrerende at skulle finde ud af det på egen hånd. Er du interesseret i at prøve Low Fodmap Diet og andre ting, for at finde det, der hjælper, så velkommen til og ikke mindst held og lykke.

 

Low Fodmap Diet

Leave a Reply

Fill in your details below or click an icon to log in:

WordPress.com Logo

You are commenting using your WordPress.com account. Log Out / Change )

Twitter picture

You are commenting using your Twitter account. Log Out / Change )

Facebook photo

You are commenting using your Facebook account. Log Out / Change )

Google+ photo

You are commenting using your Google+ account. Log Out / Change )

Connecting to %s